FOREDRAG & WORKSHOPS
OM NÆRVÆRENDE LEDELSE, ENGAGEMENTETS DIDAKTIK I FOLKESKOLEN, FOREBYGGELSE AF EMPATI UDMATTELSE HOS PROFESSIONELLE OMSORGSGIVERE M.FL.
Foredrag om mindfulness og compassion i arbejdslivet er altid tilpasset din organisations fokus og dilemmaer. Har du som leder eller I som organisation brug for inspiration til, hvordan I kan holde fokus og være nærværende og venlige både over for jer selv og andre i en travl hverdag? Eller har I brug for at få blik for nye og anderledes perspektiver på hverdagens dilemmaer, få styrket kvaliteten af samarbejdsrelationer eller finde redskaber til at forebygge stress og overbelastning? Eller noget tredje som øger forbundethed, sænker selvkritik og stress og viser mere hensigtmæssige veje at gå i en kompleks tid med mange krav og muligheder? Så kan et oplevelsesbaseret foredrag, der både introducerer teori, forskning og konkrete øvelser være en værdiskabende optakt til vigtige dialoger i afdelingen, ledelsesgruppen eller teamet om noget, alle mærker men sjældent har et fælles sprog for.
David E. Gloriam, Biostrukturel Forsker, Københavns Universitet
“Det jeg fandt særligt godt ved Clarissa og hendes workshop var, at den var præcist tilpasset hvordan man bruger mindfulness på arbejde. Jeg har selv haft stor nytte og glæde af Mindfulness i det store og små og ville gerne dele det med medlemmer af min forskergruppe og andre. Jeg mener at jeg kan klare flere opgaver og opnå bedre samarbejde og professionelle relationer ved at bruge tankemåder fra Mindfulness. Der var en bred værdsættelse af Clarissas workshop”

COMPASSION COMPANY
KURSUSVIRKSOMHED MED COMPASSION & MINDFULNESS TRÆNING
Sammen med erhvervspsykolog og autoriseret klinisk psykolog Anita Hansen samarbejder jeg om kursusvirksomheden Compassion Company. Vi har valgt at skabe Compassion Company sammen for at kunne udbyde og tilbyde træning, udvikling og inspiration til endnu flere i feltet for vores fælles passion – bevidst nærvær, venlighed og medfølelse i livet og arbejdslivet. Er du eller I som organisation interesseret i at komme i god både mental og følelsesmæssig form gennem neurovidenskabeligt funderet compassion og mindfulness træning, så holder vi løbende kurser og retreats for både professionelle og private, og vi tilbyder kurserne både eksternt og internt i organisationer. Find kommende kurser og gratis guidede meditationer med mere på vores fælles hjemmeside https://compassioncompany.com/ eller kontakt os direkte.
Susanne Borup Risager, Aktuar, Industriens Pension
"Mindful Self-Compassion er et af de bedste kurser, jeg har deltaget i. Et kursus som ikke går i glemmebogen, når man bliver ramt af hverdagen igen. Det er en god blanding af videnskabelige input, eviggyldige sandheder og praktiske øvelser. Tak for mange gode indsigter i det at være menneske.”
